Legetøjsguide: 0-3 år

Vil du sikre, at legetøjet som du køber, passer til dit barns udvikling? Så læs med her.

Her på siden vil du blive guidet til hvilket legetøj, som passer til dit barns alder. Eller du kan få inspiration til gaveidéer eller gaveønsker til børn i alderen 0-3 år.

Her ser du en oversigt over aldersgrupperne. Klik på dem, og du vil let springe ned til det alderstrin dit barn har.

Legetøj 0-6 måneder

Legetøj til 0-6 måneder

Der er mange nye sanseindtryk at forholde sig til som nyfødt. Den første tid, efter at dit barn er kommet til verden, bliver brugt på at ligge på ryggen, og du, som forælder, er den vigtigste for din baby lige nu. Derfor har babyer har ikke rigtig brug for legetøj i den første tid.  

Det vil i stedet være godt at stimulere din baby gennem øvelser, hvor man bevæger hele kroppen eller ruller til maven.  

Efter nogle måneder bliver din baby opmærksom på billeder og lyde. Farvestrålende ting er især godt til at styrke synssansen hos din baby. 

Til dit spædbarn  anbefaler jeg: 

Ved 3-6 måneder begynder din baby at blive opmærksom på hænder og fødder. Alt skal udforskes med munden. Din baby forsøger langsomt på at vende og dreje sig, og griber ud efter ting. 

Af legetøj til babyer fra 3-6 måneder anbefaler jeg:  

       

      Legetøj til 6-12 måneder

      Legetøj 6-12 måneder

      Nu er det tid til at børnesikre dit hjem. I denne alder begynder dit barn at rulle, kravle og møve sig rundt. Nogle begynder også at rejse sig op ved møbler. Det er en god idé at give dit barn legetøj som kan stimulere bevægelse.

      Af legetøj til 6-12 måneder anbefaler jeg:

      Bolde er især gode til at motivere barnet til at bevæge sig. Når bolden triller over gulvet, forsøger dit barn at følge efter.

      Når dit barn kan sidde selv, vil stabeltårne være godt aktivitetslegetøj for dit barn. Leg med stabeltårne, træklodser, puttekasser m.m. vil træne dit barns hånd-øjekoordination.

      Efterhånden lærer dit barn at stable de største klodser nederst, så tårnet ikke vælter eller putte de rigtige klodser i hullerne med de rigtige former og farver.

      Se hele vores udvalg af legetøj til 6-12 måneder

       

      Legetøj til 1 år

      Legetøj til 1 år

      Nu er dit barn fyldt 1 år. Jeg husker tydeligt, som forælder, at tiden bare flyver afsted. Det er ikke længe siden dit barn lå på ryggen - nu kan dit barn kravle og stå, og måske endda gå.

      I denne alder vil du opleve at dit barn leger ved siden at andre børn – det kalder man parallelleg. Vær ikke bekymret, dit barn skal nok komme til at lege med andre børn!

      Dit barn er måske begyndt at efterligne de ting du gør, og så kan det være tid til at få en første dukke og tilhørende dukkevogn. Dit barn vil begynder at inddrage ting i sine lege som minder om hverdagen. Det kan fx være at putte eller bade dukken.

      Af legetøj til din 1-årige anbefaler jeg:

      Ved at efterligne dig, lærer dit barn også at kunne samle simple puslespil. Knoppuslespil er gode, så dit barn nemt kan få fat i brikkerne med sit pincetgreb.

      Begyndende konstruktionsleg er populært blandt 1-årige. Alt der kan stabels, skal stables. Alt der kan puttes i noget bliver puttet i og taget op, igen, igen og igen.

       

      Legetøj til 2 år

      Legetøj til 2 år

      Når dit barn er fyldt 2 år, begynder det at interessere sig mere og mere for virkelighedstro legetøj. Legetøjets funktioner og egenskaber er særligt spændende for dit barn. Måske er det nu dit barn skal have sin første værktøjskasse.

      Dit barn bliver opmærksomme på andre børn. De er nogle rigtig "efteraber", som iagttager andre børn og begynder at lege de samme lege. Rollelegene begynder så småt og ses i leg med bl.a. legemad i legekøkkenet og dukker.

      Bøger med historier fra hverdagen eller pegebøger som er gode til at styrke udviklingen af dit barns ordforråd og forståelse.

      Af legetøj til dit 2-årige barn anbefaler jeg:

      Barnets kreativitet udvikles og bliver bedre til at koordinere hænder og øje med hinanden. Dit barn vil elske at skabe ting med sine hænder og styrke sin finmotorik ved at tegne og male. Også modellervoks er en god idé til dit 2-årige barn. Det er måske også tid til at dit barn skal have sit første samarbejdsspil.

      Der kommer mere fart på benene. Derfor vil hoppedyr, bolde og andet motorik legetøj også være et hit hos dit 2-årige barn.

       

      Legetøj til 3 år

      Legetøj til 3 år

      Du behøver ikke lægge legetøjet fra da dit barn var 2 år på hylden, men til gengæld må legetøjet til din 3-årige gerne være mindre, da det hele ikke længere skal puttes i munden. Dit barn kan begynde at lege med mindre dukker og møbler til dukkehuset.

      Hukommelse og sanser har udviklet sig og dit barn begynder at kunne koncentrere sig i længere tid ad gangen. Legetøjet må gerne være mere udfordrende, så kreativiteten og fantasien sættes i gang. Det kan fx være leg med perler, hvor man laver perleplader eller armbånd eller fordybelse med maling og tusser.

      Af legetøj til din 3-årig anbefaler jeg:

      I 3-årsalderen fortsætter dit barn med legetøj, som tager udgangspunkt i barnets hverdag. Du vil nok opleve at dit barn ”er på vej ud at handle” eller ”skal til lægen”. Legemad, lægekufferter, udklædning m.m. vil derfor være godt legetøj når dit barn leger disse rollelege.

      Rollelegene, hvor dit barn efterligner og leger forskellige roller, er med til at styrke dit barns forståelse for familieliv, sociale normer og regler og den virkelige verden.

      Du vil måske også høre ”hvorfor?” flere gange om dagen, og opleve at dit barn kommer i ”Spørge Jørgen”-alderen. Dit barn bruger dine svar til at finde sammenhæng mellem leg og den virkelig verden.

      Se legetøjsguide for 4-6 år

       


      Skriv en kommentar

      Obs. kommentarer skal godkendes inden de bliver vist

      Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.


      Læs også...

      Se alle
      Example blog post
      Example blog post
      Example blog post